Hansen's MagNET

Grundlovens §56 lyder: Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Dette har væsentlige konsekvenser for dansk demokrati. For det første betyder det at folketingsmedlemmerne frit kan stemme som det passer dem, på trods af at de burde stemme i overensstemmelse med deres vælgeres ønsker, da de er valgt som repræsentanter for vælgerne. Der er altså intet der forhindrer folketingsmedlemmerne i at stemme stik modsat af hvad flertallet af deres vælgere ønsker – og det gør de med jævne mellemrum.

Et oplagt eksempel på dette er at kun 3 % af de folketingsmedlemmer der stemte for eller imod, stemte imod et lovforslag om at lade deres pensionsalder følge pensionsalderen for den øvrige befolkning. Jeg har ikke en meningsmåling til at bakke min påstand op, men jeg vil gætte på at et klart flertal af den danske befolkning ville have stemt for et sådant forslag. Dette viser tydeligt at der er en systemisk fejl i det repræsentative demokrati som det udspiller sig i Danmark i dag. Vælgerne stemmer på de politikere de forventer vil repræsentere dem bedst muligt, men i nogle tilfælde står de folkevalgte repræsentanters valg i direkte kontrast til deres vælgeres ønsker. Det er – mildest talt – uheldigt.

En anden konsekvens af Grundlovens §56 er at folketingsmedlemmerne ikke behøver opfylde de løfter de giver vælgerne under en valgkamp. Men andre ord: den politiske menu kan være fyldt med store ord og tomme løfter, og folketingsmedlemmerne kan ikke stilles til regnskab. De kan love noget og få en plads i Folketinget på baggrund af deres løfter, men kun deres egen moral forbyder dem at bryde dette løfte. Er deres moral rusten “glemmer” de sikkert deres løfte, når først stolen i salen er deres.

Der er altså en systemisk fejl i vores såkaldte repræsentative demokrati, og en snarlig løsning er nødvendig.